Kom med på opdagelse i historien!

Levende foredrag om døde mennesker. Historieforedrag.dk tilbyder foredrag til alle jer, der brænder efter at vide mere om, hvordan det Europa vi kender blev født gennem videnskab og galskab, drømme og virkelighed, magt og afmagt.

De store linier · Renæssancen · Første Verdenskrig · Videnskabshistorie


Da danskerne mistede 11 dage: Den gregorianske kalenders indførelse i Danmark, Norge og Island

I 46 f.kr. fik Julius Cæsar indført en kalender baseret på solåret, som erstatning for den hidtidige månekalender. Cæsars kalender er kendt som den Julianske. Her er det skudår hvert fjerde år, således at året er på 365, 25 dage.

Imidlertid er dette kalenderår 11 minutter og 14 sekunder længere end solåret. Det betød ikke så meget på kort sigt, men som århundrederne svandt, voksede forskellen mellem kalenderåret og solåret til dage, således at kalenderen i 1500-tallet var 10 dage forud for solåret.

Den gregorianske reform
Derfor indførte pave Gregor 13. i 1582 den gregorianske kalender. Her skal hele århundreder (1600, 1700, 1800 osv.) kun være skudår, hvis de er delelige med 400. Derfor var år 2000 et skudår, mens år 1900 ikke var det og år 2100 heller ikke bliver det.

Store dele af Europa, den romersk-katolske del, indførte den Gregorianske Kalenderreform, og i datoangivelser fra perioden skelnede man ofte mellem Gammel Stil eller Ny Stil, dvs. om datoen var angivet efter den julianske eller den gregorianske kalender.

Hverken i det protestantiske eller det ortodokse Europa var man dog til sinds at indføre en reform der kom fra Paven i Rom. Man holdt fast i den Julianske Kalender, og dermed var Europa delt i to kalendersystemer med alt hvad det indebar af gener for aftaler og samfærdsel på tværs af kalenderskellet, og som også var et problem i forhold til fastsættelse af påsken og andre helligdage. Og regner vi Osmannerriget med til Europa, var der reelt tre systemer, for her benyttede man en månekalender.

Storbritannien holdt fast i den Julianske Kalender frem til 1752, Sverige frem til 1753, Grækenland frem til 1923. I Rusland fastholdt man den helt frem til revolutionen. Kommunisterne indførte den Gregorianske kalender i Rusland, men den ortodokse kirke fastholdt den Julianske, hvilket også er forklaringen på, at russerne fejrer nytår i januar.

Kalenderreformen i Danmark
I slutningen af 1600-tallet tumlede den danske regering med planer om at indføre den Gregorianske Kalender i Danmark, men ønskede at gøre det i forening med Sverige og det protestantiske Tyskland. Man kunne dog ikke opnå enighed, og især var der ballade omkring beregningen af påsken.

Derfor gik Danmark , og dermed også Norge og Island, Grønland og Vestindien, enegang. Som en af sine første regeringsbeslutninger gav den nye konge, Frederik 4. i 1699, astronomen, matematikeren og ingeniøren Ole Rømer (1644-1710) til opgave at stå for indførelsen af kalenderreformen det følgende år. Netop år 1700 var jo fremragende, da det var skudår ifølge den Julianske Kalender, men ikke ifølge den Gregorianske.

Reformen blev ganske indført ved, at man hev de 11 overskydende dage ud af kalenderen. Den 18. februar blev direkte efterfulgt af 1. marts. Det var ikke noget, som alle menige danskere kunne begribe. Nogle følte, man havde taget 11 dage af deres liv, andre at det var noget nymodens pjat. Men Rømer og Enevælden var effektive og håndfaste. Man tilbagekaldte alle trykte almanakker for år 1700, og udsendte nye, og de som ikke efterlevede reformen blev truet med strenge straffe.

Almanak